14.08.2012
Naanbrød: Det har altid været mig en gåde, hvordan man laver ligeså gode naanbrød, som dem man får på indiske restauranter. Jeg surfede lidt rundt på youtube for at finde vaskeægte indere, som laver dem. Jeg fandt en hos Manjulas køkken, som er god og så er hun super sød: http://www.youtube.com/watch?v=vow-kxTPatc
Jeg er ikke helt tilfreds endnu, så jeg eksperimenterer stadig. Jeg har justeret Manjulas opskrift en smule:
Ingredienser: (6-8 styks)
- 1 dl lunken vand
- 1 dl yoghurt naturel
- 20 g gær
- 2 spsk. olie
- 1 spsk sukker
- 1 tsk. groft salt
- 1 tsk bagepulver
- ca. 480 g mel
Fremgangsmåde:
Gær røres ud i vand, olie og yoghurt. Herefter blandes mel, bagepulver, salt, sukker i en skål for sig og kommes i den våde blanding. Det æltes godt indtil dejen er smidig. Del dejen i ca 6-8 stykker. Tag olie på dine hænder og form brødene; lav en rund bold, tryk den flad og hiv så lidt i dejen, så den får den rigtige “naanform”. Lad den hæve i 1 time. Imens kan du begynde på dahlen.
Ovnen tændes på max 15 min. inden bagning (har du en bagesten skal den være i bunden af ovnen fra start). Herefter bages de 3-5 min. Når de kommer ud af ovnen pensles de med hvidløgssmør (eller alm. smør) og salt og peber og serveres lune til dahlen.
Denne dahl er utrolig let at lave og smager himmelsk. Bliv ikke forskrækket af alle de krydderier i opskriften. De fleste har man derhjemme og ellers så er de nemme at få fat i.
Dahl- suppe (4 pers.)
- 2 løg
- 4 dl røde linser
- 8-10 dl vand (alt efter hvilken konsistens, der ønskes)
- 3 mellemstore kartofler
- 1 lille dåse kokosmælk (165 ml)
- 1 spsk hvidvinseddike (eller andet surt)
- 2 cm af en ingefær
- 1 tsk karry (den stærke)
- 2 tsk currypaste
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk stødt eller hele koriander
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk soja
- 1 spsk østerssouce
- salt og peber
Super god opskrift. Jeg havde ikke helt alle “ingredienserne derhjemme”, men det gik alligevel 🙂 Meget velsmagende og god stærk efterårsmad.
LikeLike
Rigtig god opskrift. Jeg brugte Mungbønner og tomatkoncentrat i stedet for, og det blev meget aromatisk. Så tak herfra. 🙂 Karin
LikeLike