Hjemmelavet nutella

Min far har for nylig gen-introduceret sin yndlingsmad til mig og jeg må indrømme, at jeg er blevet en smule afhængig – en  simpel og syndig mad; Nutella og peanutbutter. Derfor tænkte jeg, at man kunne retfærdiggøre denne mad, hvis man selv lavede sin egen nutella, og det gjorde jeg så. Det kræver en blender (se billede nederst)og ellers blot simple råvarer.

Ingredienser:

  • 100 gr. hasselnødder
  • 85 gr. blødt smør
  • 60 flormelis
  • 2 spsk kakaopulver
  • 1 tsk vanillesukker
Fremgangsmåde:
Skallen skal af hasselnødderne og skal 5 min i ovnen ved 180 grader og så kan man pille/nulre den brunde skal af (jeg købte dem afpillet i grønthandleren: 400 gr. 35 kr.). Herefter blender du dem, så de til sidst er bittesmå korn og kommer så flormelis, vanillesukker og kakaopulver i og blender igen i ca 1-2 min. Hak smør ud i 8-10 stykker og kom dem ned til blandingen. Når massen har samlet sig og smøren er rørt godt ud, så er din nutella færdig og kommes i en dåse med låg og herefter i køleskabet. Hjemmelavet nutella holder ikke så længe som købt, så jeg anbefaler, at man spiser den indenfor ca. 2 3 uger.
Tip: Hvis du ikke har prøvet kombinationen af nutella og peanutbutter på et stykke ristet brød, så kan jeg varmt anbefale det:-), velbekomme!
 Blender til nutella

Skriv en kommentar