Efterårssalat

Den smukkeste efterårssalat med virkelig knald på farverne. Salaten er ret tung, så tilbehøret skal gerne være lidt let. Det er også vigtigt at give de cremede græskar et sprødt og saftigt modspil (rødbederne). Og på samme måde skal den bitre kål have en sødlig dressing.

Ingredienser:

  • 1/2 hokaido græskar
  • 1 mellemstor rødbede
  • 6-8 blade fra savoykålen
  • 2 tsk smør
  • 2 tsk olie
  • Ristede solsikkekerner (eller græskarkerner)
  • Citron/sennepsdressing (opskrift her)
  • salt og peber
Fremgangsmåde

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Skræl græskar og skær dem ud i både. Kom dem på en bredepande og hæld olien over dem og kom dem i ovnen i ca. 20-25 min. Tag 6- 8 blade af savoykålen og skyl dem. Skær dem herefter ud i strimler og kom dem på en varm pande med smør. De steges godt igennem i ca. 15 min ved medium varme. Skræl rødbeden og skær den i tynde skiver. Rist solsikkekerner på en tør pande. Når alt er færdigt, så blandes ingredienserne og dressing hældes over. Salaten kan enten nydes varm eller koldt. Jeg spiste den kold, og det fungerede rigtig godt.

Skriv en kommentar