15. maj 2011
Denne ret tog sit udgangspunkt i en svinemørbrad fra dagen før, hvor vi holdte 30 års fødselsdag. Jeg synes ikke det klæder en svinemørbrad at blive varmet op igen, så vi spiste den kold til en varm hvedesalat.
Hvedekerner kan fås i de fleste supermarkeder og grønthandlere. Det er mellemting mellem ris og bulgur. Konsistens er rigtig god og der er en vis sødme i smagen.
Persillepesto: Opskriften findes her
Hvedesalat:
- 200 gr. hvedekerner
- 200 gr champignon
- 1 rød peberfrugt
- en god håndfuld bredbladet persille
- hvidløg
- persillepesto med ekstra olie
- salt og peber
Kog hvedekernerne med lidt salt, så de har lidt bid, ca 20-25 min. Rens og skær champignon i skiver. Steg dem på panden med smør og hvidløg. Skær peberfrugten i små tern og tilføj dem på panden. Hak bredbladet persille fint. Når hvedekernerne er færdige blandet det hele.
Forårsløg: Kommes i kogene vand i 2-3 min.
Grønne asparges: Steges hurtigt i fedtstof, salt og hvidløg, så de stadig bevarer deres sprødhed.