Hjemmelavet pasta

Hjemmelavet pasta er selvfølgelig ikke lige noget man laver efter en travl dag på arbejde, men det er sådan en overskudsret, som kræver tid og kærlighed, og det er efter min mening det hele værd. Men selve opskriften og fremgangsmåden er simpelthen super enkel. Jeg har en Jamie Oliver pastamaskine, som fås til ca 300-400 kr. Hvis man køber en pastamaskine kan det godt betale sig at købe en ordentlig en – de billige skærer ikke pastaen ordentlig over. Hjemmelavet pasta kan også sagtens laves uden maskine – man skal bare have en kagerulle og en kniv os så rulle og skære en del.

Jeg lavede 3 slags pastaer, eller dvs. jeg lavede samme grunddej og så kom jeg forskellige krydderurter i.

Ingredienser: (4 pers)

  • 300 gr. hvedemel (jeg bruger højprotein mel)
  • 3 æg
  • 1-2 spsk olie
  • 2 tsk salt
  • evt lidt vand
  • Forskellige krydderier (jeg lavede: chili, basilikum, timian)

Fremgangsmåde

Hæld mel, evt krydderier (hvis du laver med forskellige krydderier, så del dejen op ligesom jeg har gjort) og salt i en skål og bland det sammen.  Lav en fordybning i melet og slå æg og olie ned i blandingen. Bland massen og og ælt den. Hvis den er for tør, så tilføj lidt vand. Bliv ved med at ælte indtil du har en hård dej, som ikke klister. Lad det hvilke 20 min. Herefter skal dejen rulles tynd, evt på maskine eller med kagerulle. Hæng de rullede stykker til tørre indtil du har rullet alt dejen. Kog noget vand i en gryde, så den er klar. 

Tag det stykke pasta som har hængt til tørre længst og skær det ud i ønskede stykker. Når du har gjort det med alle, så koges de i ca. 3-4 min og er klar til servering. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s