Laks, fennikelsalat, kartoffelmos og med trøffelsovs

         Det første skridt i retning mod efteråret, og selvom sommer er dejligt, så gav det nu en nostalgisk fornemmelse af indtage dette måltid på en kold september aften. Der var knald på smagen og en perfekt balance mellem de 5 grundsmage og rettens konsistens.

Start med at lave kartoffelmosen

Kartoffelmos:

  • 400 gr. kartofler
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk smør
  • 100 ml mælk (eller fløde)
  • knivspids reven muskatnød
Fremgangsmåde

Kartoflerne skrælles og skæres i små stykker og kommes i en gryde med koldt vand og lad det koge op. Når vandet koger kommes salt i. Lad det koge i ca. 20-25 min (de må gerne være bløde, så de er nemme at mose). Imens det koger, så gør laksen klar (gik nedenfor). Når kartoflerne er færdigkogte, så skal vandet fra dem og herefter moses med smør, mælk, muskatnød og smages til med salt og peber. Kartoffelmosen kan sagtens stå 10 min under låg inden servering.

Laks med frisk dild og rødløg:

  • 2 laksefileter
  • 2 grene frisk dild
  • 4 fed hvidløg
  • 2 dl hvidvin (eller 1 dl hvidvinseddike)
  • 1 rødløg
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 grader. Kom laksefileter i et ildfastfad og hæld hvidvin over. Kom hvidløg (gerne med skræl), dild og drys med salt og peber ned. Skræl løget og skær det over i både og skil med ad og lig dem ned til laksen. Låg på og ind i ovnen i ca. 20 min (15 min, hvis den må være lidt rå indeni).

Fennikelsalat:

  • 1 fennikel
  • 1 æble
  • 30 gr. kapers
  • 2 grene dild
  • 3 spsk citron/sennepdressing (tryk her: opskrift)
Fremgangsmåde

Halvér fennikel og skær dem på tværs i fine skiver. Skær herefter æblet i både (så der bliver ca 20- 24 skriver i alt). Dild hakkes fint og kapers det samme og kommes i salaten. Inden servering kommes dressing over.

Trøffelsovs:

Jeg har købt en hvid trøffelolie i føtex (500 ml til 45 kr), og det er ret vildt, så meget den smager af trøffel, så man skal bruge små mængder, og så holder den utrolig længe.

Ingredienser:

  • 2 spsk indkogt balsamico (eller kog selv noget balsamico ind)
  • 3 dl vand
  • 1 grønsags boullion
  • 4-5 lauerbergblade
  • 1 tsk engelsk sovs
  • 2 tsk smør
  • 3 spsk fløde
  • 2 tsk maizena
  • salt og peber
  • 2/3 tsk trøffelolie
Fremgangsmåde

Balsamico kommes i en gryde med vand, boullion, lauerbergblade og engelsk sovs. Det koges op og simre i 10 min. Tag laugerbergblade op tilføj smør, trøffelolie og salt og peber. Til sidst blandes maizena op med fløde og hældes forsigtigt i sovsen (det er ikke sikkert at det hele skal bruges). Smag til og så er retten klar til servering, velbekomme!

 

 

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s