Det her var et eksperiment, og det blev simpelthen bare vildt godt. Vi havde købt et kæmpe glas med syltede peberfrugter ved grønthandleren til 30 kr og skulle bruge dem på en varieret måde.
Den egner sig til enten at smøre på brød eller blande op med surmælksprodukt, som sovs/dressing til mad.
Ingredienser:
- 3 hele syltede peberfrugter
- 50 gr. solsikkekerner
- 1 fed hvidløg
- en god håndfuld frisk basilikum (eller evt andre friske krydderurter)
- 2 tsk østerssauce
- evt lidt chili eller sød chilisauce
- salt og peber
Rist solsikkekerner på en pande og blend det hele sammen og smag til med salt og peber.